Bevidst Personlig Kommunikation
- 2 dages kursus
Kursets indhold i overskrifter:​
-
Kierkegaard - 'At man, naar det i Sandhed skal lykkes...'
-
10 fokuspunkter i bevidst relationsdannelse
-
12 forudsætninger for god kommunikation
-
Rapport
-
Kalibrering, spejling, matching, pace og lead
-
Low arousal & Affektudbrudsmodellen
-
Mit personlige Action Card
-
Udvikling af cases i ‘Det svære møde’
Dette kursus er designet til jer, der ønsker at styrke organisationens kommunikation og skabe dybere og mere meningsfulde relationer.
I får indblik i både teoretiske principper og praktiske værktøjer til at udvikle jeres personlige kommunikation.
​
10 fokuspunkter i bevidst relationsdannelse
I vil udforske de vigtigste elementer, der ligger til grund for stærke relationer. Gennem konkrete eksempler vil I blive bevidst om, hvordan I opbygger tillid, forståelse og ægte forbindelse med andre.
​
12 forudsætninger for god kommunikation
Her arbejder I med de grundlæggende principper for effektiv kommunikation, som hjælper med at skabe klarhed og undgå misforståelser. I får indsigt i de psykologiske faktorer, der understøtter god dialog.
​
Rapport – kunsten at skabe forbindelse
I lærer, hvordan I skaber en ægte forbindelse med andre mennesker gennem teknikker som matching, spejling og kalibrering. Rapport skaber en følelse af tillid og forståelse, som er fundamentet for god kommunikation.
​
Kalibrering, spejling, matching, pace og lead
Gennem disse teknikker lærer I at tilpasse jer samtalepartneren og på den måde guide kommunikationen på en naturlig og respektfuld måde. I bliver bevidst om kropssprog, tonefald og timing for at skabe en mere flydende og effektiv samtale.
​
Low arousal og Affektudbrudsmodellen
I lærer, hvordan I kan bevare roen og skabe en tryg atmosfære i samtaler, især når de bliver svære eller følelsesladede. Med udgangspunkt i affektudbrudsmodellen lærer I at forstå og håndtere andres følelsesmæssige reaktioner og styre kommunikationen i en konstruktiv retning.
​
Mit personlige Action Card
I vil blive bevidst om de faktorer, der udløser bestemte reaktioner hos den enkelte, samt hvordan egen adfærd og egne følelser spiller en rolle i samspillet med andre. I får overblik over individuelle mestringsstrategier – hvordan I håndterer udfordringer og pres – og hvilken støtte I har brug for fra de trygge relationer, når I er under pres.
​
Kursets forløb
Kurset veksler mellem teoretisk undervisning, hvor I bliver introduceret til de grundlæggende principper inden for kommunikation, og praksisøvelser, hvor vi arbejder med cases fra det virkelige liv.
Gennem fælles dialog og øvelser vil I få mulighed for at anvende teknikkerne i situationer, der afspejler de udfordringer, I møder i den konkrete hverdag.
Indholdet og fokus på specifikke elementer kan desuden tilpasses med afsæt i en forudgående dialog om deltagernes konkrete forudsætninger, behov og vilkår.
Dette sikrer, at kursets indhold bliver relevant og målrettet netop de udfordringer, I står overfor i den professionelle eller personlige kontekst.
​

.png)