I SKOVENS DYBE STILLE RO - et godt sted for mig at ‘fintænke’…

Nogle gange står tankerne i kø. Presset sammen på række, i selskab med praktiske opgaver, løse ender og spørgsmål uden svar. Sådan er det i hvertfald for mig. Nogle gange er det vanskeligt at få greb om dem, tankerne.

De er der, men vil ikke holdes fast. Det er svært for mig at få dem tøjret og omsat til noget jeg kan forstå og forklare. Ikke bare for andre, men også for mig selv. Jeg ved godt, at det nogle gange bare er sådan, men af og til skal der ryddes op og findes svar. 

Så er det tid til et mellemrum. Tid til at finde et godt sted at 'fintænke'. Jeg kan godt finde på at pakke rygsækken og gå i skoven. Der er ikke så meget derude, der forstyrrer og kæmper om min opmærksomhed. Ingen mekanisk støj. Ingen lette overspringshandlinger. Bare skoven og det næste skridt.

Jeg har aldrig fundet hverken guld eller ungdommens kilde derude. Men jeg kommer ofte hjem med et lettet sind, et klarere billede af hvad der for mig er det rigtige, og hvem jeg eventuelt kan spørge til råds, hvis jeg ikke selv tænkte mig til svaret.

Hvor går du hen, når du fintænker?…

Vi ses derude…🍁